Kortlægning af havstrømme og vandmasser nord for Grønland

Der er en række videnskabelige grunde til at udføre en oceanografiske målekampagne nord for Grønland:

1) På grund af det tykke havisdække, er området oceanografisk set ukendt land. Vi kender meget lidt til temperatur og salt fordelingen i området, de dominerende strømmes orientering og styrke og endu mindre til deres naturlige og klimatiske ændringer.

2) Polarisen i området som danner base for den videnskabelige lejr, har stor klimatisk betydning og er en vigtig forudsætning for opretholdelsen af det kendte økosystem og vildtliv langs den Grønlands østkyst. For at isen kan overleve fra vinter til vinter, er det nødvendigt at det er effektivt isoleret fra varmen i oceanets indre, en varme som bringes til det arktiske ocean via Golfstrømmen mod syd. Her spiller den arktiske haloclin en vigtig rolle ved at opretholde en stærk lagdeling som forhindrer varmen i at nå op til havisen. Et mål for det oceanografiske program er netop at beskrive haloclinens tilstand i området.

3) Den dybe arktiske grænsestrøm følger generelt den kontinentale skråning mod uret rundt i det Arktiske Ocean, hvor den løbende suppleres. Nord for Grønland har strømmen dermed samlet bidrag fra hele det Arktiske ocean inden den drejer mod syd i Framstrædet hvor den bidrager til dybvandet i Grønlandshavet. Vi vil med målekampagnen beskrive sammensætningen og styrken af denne strøm inden det endelige exit fra Arktis.

4) Under isen over den nordgrønlandske shelf findes store mængder opblandet ferskvand i de øverste vandlag. Det Arktiske Ocean er kendetegnet af et overskud af ferskvand som stammer fra flodudløb, smeltende havis og nedbør. Relativt fersk vand tilføres tillige fra Stillehavet gennem Bering Strædet. Udstrømningen mod syd til Nordatlanten sker på begge sider af Grønland, mod øst gennem Nares strædet og det Canadiske Ørige, mod vest gennem Fram Strædet. Mod syd vil ferskvandet kunne påvirke eksempelvis dybvanddannelsen i Grønlandshavet og Labradorhavet. Det er derfor vigtigt at kende styrken af de enkelte ‘ventiler’, hvor området nord for Grønland lader til at være styrende. Et vandprøveprogram vil her blandt andet hjælpe os til at bestemme om Stillehavsvand når frem til Framstrædet.

Måleprogrammet vil blive fokuseret langs to snit, hvor det centrale program går på tværs af den Nordgrøndlandske shelf og den Arktiske grænsestrøm ind i Amundsen Basinet af det Arktiske Ocean. Yderligere målinger som skal bidrage til at forstå tilstrømningen til området vil gå på tværs af Lomonosov Ryggen. Målingerne inkluderer temperatur, salt og iltfordelingen gennem hele vandsøjlen. Disse målinger understøttes af direkte strømmålinger samt et kemisk program til måling af nærringssalte og iltisotoper. Dette sker i samarbejde med Norsk Polar Institut. Det danske program suppleres tillige internationale aktiviteter med udgangspunkt fra lejren samt specielt et parallelt program med lignende fokus i den Canadiske sektor.

Havdybdekort over området Nord for Grønland. GreenArc lejren placeres på havisen omkring den grønne markering og vil herefter være i fri drift med havisen, sandsynligvis i østlige og sydlige retninger. Oceanografiske målinger vil være fokuset på de to snit markeret med røde punkter. Fra lejren nås positioner for målinger ved hjælp af snescooter og helikopter. Gule markeringer indikerer målinger i den Canadiske sektor.