10. april

Vi er airborne
6:45 (med Radar og Sarah’s bagage med om bord) og har 4½ t flyvning foran os
til vi lander på den Canadiske militærstation CFS Alert på den nordlige kyst af
Ellesmere Island. Jeg elsker flyveturen over Ellesmere Island, som vi flyver
næsten hvert år. Landskabet er vildt, urgammelt og ligger som en sovende hvid
kæmpe i det blåviolette arktiske forårs lys. Det udstråler en magisk ro, og jeg
kan aldrig blive træt af at se på det.

At lande på Alert
er altid hyggeligt. Måske er basen i sig selv ikke speciel opløftende, men her
mødes den samme gruppe mennesker hvert år – os, der forsker i at forstå det
arktiske ocean, om det så er atmosfæren, isen eller selv oceanet. Vi er en
blandet flok fra mange forskellige indstitutter og de fleste af os har arbejdet
sammen på kryds og tværs i mange år. Ofte har vi kun chattet over mail, siden vi
sås sidste år, så gensynsglæden er altid stor. Først er der Jim Milne og Al, som vi
har arbejdt med i årevis. De gør altid deres yderste for at
lette forskernes arbejde, når vi arbejder ud fra Alert. Siden møder vi Christian
Haas, Edmonton Universitet, som Jeremy og jeg har arbejdet tæt sammen med i
flere år, men som er på et andet projekt i år. Så dukker Arne, som sidder på
kontoret ved siden af mig derhjemme, og Emil, som startede i vores gruppe i
sommer, op. De arbejder også på et andet projekt end os, og har været heroppe et par
uger allerede.

Der har i et par dage været en del modeller, der har vist, at en storm er
ved trække sammen over det område, hvor vi planlægger at lægge lejren. Nogle af
modellerne varsler 50knob i området mandag-tirsdag. Men vi vil først få en mere
præcis vejrudsigt i morgen. For ikke at spilde fuel på at flyve ud for at
rekognisere noget, der senere vil blive blæst til småstykker, beslutter vi at gå
udstyret igennem og lægge en plan for første læs som vi vil flyve ud i morgen
hvis vejrudsigten arter sig.